23948sdkhjf

Ziito skal levere bæredygtige tøjstativer til Spejder Sport

Den bæredygtige interiør-producent Ziito har indgået aftale med danske Spejder Sport om levering af tøjstativer til alle kædens butikker i Danmark.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det betyder selvfølgelig meget for os, når en kæde som Spejder Sport vælger at indrette deres butikker med Ziito stativer. Vores fokus på bæredygtighed går rigtigt godt i spænd med Spejder Sports fokus på outdoor-segmentet, siger medejer og administrerende direktør for Ziito, Jonas Oxholm.

- En aftale som denne har en dobbelt effekt for os. Der er selvfølgelig den økonomiske del, men eksponeringen er i høj grad også vigtig for os. Vi er et nordisk brand, som laver møbler i bæredygtige materialer, blandt andet fra træ fra svenske skove. Jeg er helt sikkert på, at i forhold til branding, så er det stærkt at have produkter hos Spejder Sport, Siger Jonas Oxholm.

Ziito skal over den kommende tid levere tøjstativer til alle Spejder Sports 19 danske butikker.

- Vi drømmer selvfølgelig om at få lov til at totalindrette butikker som Spejder Sport en dag, men det skal nu nok komme, siger direktøren.

Aftalen er blot en af flere større butiksordre som Ziito har fået siden sin opstart i 2014.

Størstedelen er tøjbutikker, men også cafeer, restauranter, cykelforhandlere m.m. er blevet indrettet med Ziitos bæredygtige interiør.

Ziito er stiftet af de tre brødre, Simon, Jonas og Daniel Oxholm.

Virksomheden sælger sine bæredygtige produkter i hele Europa, både til private og butikker.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078